Pool - afslapning - Miami Beach og Restaurant. Det har vi brugt den allersidste dag i Miami på. Det er vist ikke så ringe endda.....
KaiOve var først på banen i morges. Han skulle nemlig med Henrik ud at se hans kontor her i formiddag. Vi andre kunne lige sove så længe vi havde lyst. Vi skulle nemlig kun slappe af... :-) Herligt og da vejret tegnede godt, var vi ikke længe om at beslutte os for en dag ved poolen. Det lækre poolområde som ligger på 15. etage her i højhuset. "Vores" højhus har faktisk 52 etager, og elevatoren kører så hurtigt så vi "gynger" lang tid efter at vi er stået ud af den. Vejret var dog ikke helt stabilt fra starten af, så efter ½ times tid, kom der bare et kæmpe regnskyl. Men vi holdt ud (trods det at jeg måtte sidde "på land" og blive mega våd af regndråber, og holde tøj og I-phone og så meget andet tørt mens ungerne boltrede sig i vandet. )Men heldigvis er det ikke koldt når der regner herovre, så det gjorde ikke så meget. Især når solen bagefter tørrer os hurtigere end en hårtørrer. Så vi fik 3 solskinstimer ved poolen bagefter......
KaiOve nød også lidt mandesnak sammen med Henrik, og de tog sig også en frokost ude i byen...
Vi kan ikke komme til Miami og så ikke tage på Miami Beach. Så idag var det simpelthen sidste chance. I eftermiddag indtog vi derfor Miami Beach og Sikke en BEACH........ Det er ikke så sært at den er populær. Lækker lækker vand - Fuldstændig klart - aqua blå og med dejlig sandbund og en herlig temperatur. Den strand kunne man næsten ikke få nok af. Men efter en time var vi alle ved at være brændt af, så det var tid for at tage hjem og nette os lidt inden vi skulle ud at spise sammen med Henrik og Frue.
Det blev til nogle hyggelige timer på restaurant "The River". Dejlig mad.
Nu sidder vi lige og slår mave inden sengetid. Vi skal tidligt op imorgen for at nå at pakke inden der er afgang til lufthavnen.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar