søndag den 31. juli 2011

31. juli - Fort Lauderdale - Sawgress Outlet



Hej allesammen - how are you today? (det er nok den mest brugte sætning her i USA).




Den anden sidste dag i Miami er ved at være forbi. Det er alligevel mærkeligt at vi rejser hjem i overmorgen. Det føles næsten som om vi lige er kommet hertil. Men det bliver nu dejligt at komme hjem til de kendte omgivelser igen, og ikke mindst Miv og hønsene :)



I dag har været en hård dag! Ikke kun for vores fødder, men også for kreditkortet. I dag har vi nemlig været på det der hedder 'shop-amok-tur' i Sawgress Outlet i Fort Lauderdale. Jeg tror alligevel aldrig nogensinde jeg har set så mange butikker på et sted - hold da op en omgang!



Vi startede med at stå tidligt op i morges - kl. halv 8 - hvor vi gik i bad og spiste morgenmad. Derefter kørte vi ud til outletet, så vi var der til det åbnede kl. 11.00.



Herefter gik vi ellers i gang med at udforske alle de mange butikker. Thank God for, at vi var udstyret med et kort over outletet - ellers havde vi aldrig nogensinde fundet hverken hoved eller hale i det.



Inden der var gået ret længe fandt vi en converse butik, og de første penge blev brugt. Sådan fortsatte det ellers 8 timer frem. Da klokken så blev 19.00 var vores fødder ømme, og den sandwich vi havde fået tidligere på dagen ragte ikke længere, så vi kørte hjem efterfulgt af et stop i vores favorit supermaked Publix og købte fryse Pizzaer med hjem.



Vi fik købt MANGE rigtig dejlige ting - inkl. en ny kuffert da vi nok ikke har plads til alt det vi har købt i dag. Vi kan i hvert fald sige, at det var de hårde anstrengelser værd :)



Det skal også lige siges, at vi på de 8 timer kun nåde 1/4 af outletet - eller måske endda mindre..



Nu sidder vi her og nyder vores anden sidste aften i Miami. Det varer nok ikke så længe før vi bevæger os i seng, da det jo som sagt har været en meget hård dag!



Håber I hygger jer derhjemme - det varer jo ikke længe før vi igen sætter vores fødder på dansk jord.



See you soon! Rikke.


lørdag den 30. juli 2011

30. juli - Kennedy Space Center












USA's stolthed!!





Der er ingen tvivl om at netop JF Kennedy Space Center er en af de helt store "must see" attraktioner i Florida - de er så stolte at de er ved at revne og faktisk så må man jo bøje sig - det er fantastiske oplevelser og det er med vanlig Amerikansk stil fremført med stor indføling for detaljen - rigtig godt!!



Som et lille sjovt tilfælde har Amerikanerne sandelig også fundet plads til lille DK i deres fantastiske Rumpark her ses Sofie ved flaget og derudover solgte de Dansk wienerbrød i kioskerne - JOW jow - vi er berømte også i "rummet" smile











Herunder er der et billede der viser alle de Rumraketter som USA har sendt op og det viser tydeligt den udvikling som Rumforskningen har undergået siden første mand på månen i 1968 Armstrong i ved !!??









Vi havde med god anbefaling fra vore venner i Støvring, Familien Sandersen købt den helt store tur rundt på hele det store NASA område - 2 timer - men de fløj afsted med en spændende Guide som fortalte både fakta og mange små lune historier - vi tror han har været der siden 1968 - smile - nu arbejdede han kun 3 dage om ugen - sagde han men vi tror bestemt at han elskede sit job så højt at han også kom de sidste to dage - for som han sagde "find din hobby og så find nogen som vil betale dig for at udføre den - så bliver du lykkelig" !!
Herunder bussen!!










Vi kørte hele området igennem som vist på kortet ( dobbeltklik på billedet ) og så en hel masse bygninger og fik et levende billede af hvordan udviklingen var foregået igennem tiden og det blev fortalt med en meget stor indlevelse.






- det forgik naturligvis på Engelsk men vi kunne sagtens følge med dog var de "lune indfald" ind i mellem lidt vanskelige at fange så hurtigt som de indfødte - men vi skyndte os at grine sammen med de andre, så brugte vi lige lidt tid bagefter på at finde ud af hvorfor bagefter - ha ha!!

Herunder er verdens største bygning - Vehicle Assembly Building - når det angår volume i et rum ( 4 x Impire stat Building )


Her står vi alle foran bygningen som står et anseeligt antal meter bagud-










Vi kørte også ud forbi de gamle affyrringsramper her en af de første som blev brugt flere gange med succes det er Rampe A

Vi sluttede turen af med en ekstra forestilling som var en "elektronisk Guided tur" igennem en kæmpestor bygning hvor vi blev vidne til Apollo 8 rakettens affyrring og så hele det gamle styrings & navigitions rum som blev betjent fra jorden se billedet herunder.








Sidst men ikke mindst så vi den sidste og - ubrugte - ekstra raket som var produceret, men inden brug var blevet overhalet af den hastige udvikling på området - den var bare KÆMPE stor - jeg står i bunden af billedet bare til info - og jeg er jo ikke helt lille - smile smile!!















Herefter blev Mercedesen sendt hjemover til Miami i downtown igen, 220 Miles skulle vi have kvalt, inden vi igen kunne finde os til rette med den fantastiske udsigt ud over Miami. Det er bare flot flot flot!! her snuppede vi lige et billede på vej ind mod byen!!











Prøvede lige at trykke bare lidt på spederen og de 500 heste idag - den brøler jo som en løve og den kaster sig frem som en Gepard - uha uha godt jeg ikke har sådan en hjemme - smile og SUK !!


Skrevet af KaiOve























fredag den 29. juli 2011

29 Juli - Univesal Studio Orlando

Hej så gav vi den hele armen i Orlando's to Univesal Studio parker - mere end 12 timer i streg - det foregik i 100% solskin og nærmest det man betegner som hedebølge - smile.

Vi er nu her klokken 22.03 US tid ved at være godt slidte i kanten og derfor får i en lidt bedre opdatering i morgen aften når vi lander i Miami igen efter en hel dag i Cape Kennedy Spacecenter - vi skal igen op klokken 06.00 ( som idag ) for at være der til tiden - så vi vil lige ligge lidt på langs smile

Vi høres ved i morgen!!

Skrevet af KaiOve





























Hej der hjemme i (lidt) savnede Danmark! :)




- altså vi savner ikke ligefrem vejret i DK, vi savner vores kælende kat og bare at være hjemme!




Men vi er stadig lidt trætte af at det allerede er på tirsdag vores hjemrejse starter! :'(




Jeg (Sofie) vil lige skrive om dagen igår, eftersom vi var aaaaalt for trætte i går aftes efter 12 timers gang gennem det store adventure land og Universal Studios.











UNIVERSAL STUDIOS!

Nu skal i bare høre:




Vi startede dagen med at stå op klokken vanvittig tidligt. Jeg som er morgenfrisk, startede som den første dagen med et bad, 2 sek. efter jeg var vågnet. Ja, det jo ikke ligefrem fordi vores hotel var luksus, meeen, whatever vi overlevede det!

Men da vi alle havde været i bad, gjort os klar og spist morgenmad. smuttede vi ned i vores bil, og kørte til Universal Studios. Da vi kom kl. 07:45 kørte vi vores bil ned i parkeringskælderen, og gik på gå-ben ned til billet-automaten og videre ind i den magiske Harry Potter verden.















Vi så så den helt vilde "hulken", på billedet, som vi ikke lige turde at komme op i - sindsyg! virkelig.Vi overvejde det, men droppede det, den var alligevel lidt for vild :-)Vi er ikke kyllinger, men i skulle bare have se, hvor hurtigt den gik!











Rundt omkring i Universal var der små udstillinger, lige her var der er en bil, fra de gamle dage. bare se på billedet. Der var så varmt at man nærmest brændte sig på bilen. av!

Da, dagen var ved at være forbi og vi havde været rundt i både Adventure parken og Universal studios og prøvet lidt af hvert, fik vi Ben & Jerry is - lækkert!











Så gik vi lige et hurtigt smut ned i Adventure parken for at prøve Harry Potter rutsjebanen 2 gange mere, og så tog vi hjem for at spise aftensmad, på det lækre lille sted kaldet "Sweet tomatos", en lille restaurant, hvor man kan spise uendeligt meget (SUNDT!) - og så for knap så mange penge.




Men i må have det godt hjemme i Danmark - Og hvis i ser Mivsen, så hils ham lige fra os!




MYS fra Sofie! :)













torsdag den 28. juli 2011

28. juli - Orlando

Så blev det afrejsedag i Sarasota - der var fin fin solskin fra tidlig morgen så vi besluttede hurtigt at inden afgang ( kl 12.00 ) kunne vi nemt nå et par timer på den lækre strand - vandet var varmt og der var også nogle MEGET fine bølger så tiden gik - alt for - hurtigt smile.

Vi læssede vor Mercedes og snart fandt vi ud af at afstanden til Orlando var "lidt længere" end først beregnet og vi havde på forhånd reserveret hotel i ClearWater -til næste overnatning - hvilket ville betyde at vi skulle forlade ClearWater ca 05-00 for at nå frem til Orlando/Universal Studio til åbningstid - så lynhurtigt bestemte vi for at køre direkte til Orlando idag - vi skulle tanke benzin og fik en FIN FIN service på den lokale Shell station hvor ejeren hjalp os med at få forbindelse til Orlando hotellet - han var virkelig FLINK og hjælpsom her kunne vi i DK godt lære noget!!!
Vi ankom til Orlando hotellet til fin tid og den ligger lige ved siden af Universal Studio så det er helt perfekt - selve hotellet er slidt og gammelt men VILDT billigt hvor kan man finde hotel værelse til 5 personer for ialt 189,- Ja rigtigt ialt pr nat ??? ingen steder tror jeg - der er selvfølgelig intet inclusive overhovedet men vi blev sulte og fandt ca 100 meter fra hotellet et LÆKKERT spisested med et koncept - spis alt hvad du vil for 80,- pr mand - og det var IKKE frituremad men de lækkreste salater - supper - bagværk og juices med kaffe og muffins/is til sidst - konceptet hedder Sweet Tomatoes og DET vil vi prøve igen på et andet tidspunkt!!

Nu er det tid til at sove, vi skal være i US klokken 07.45 og nå begge parker på en' dag - airkonditionen kører i højt gear - 93 Farenheit her klokken 22.00 det er altså varmt - smile!!

Ps. billederne er ikke tilgængelige lige nu - de kommer på om et par dage

Skrevet af KaiOve

onsdag den 27. juli 2011

27. juli - Sarasota

Hej allesammen - det er mig igen (Sofie)



Ja, idag har vi ikke lavet det helt store.



Rikke, Rasmus og jeg sov i et værelse for os selv, men vi sov ikke så meget, fordi vores brandalarm lige pludselig syntes, at den skulle begynde at bippe.... bare rolig det brændte ikke! :D



Men det gjorde så, at vi ikke sov helt vildt meget i nat. Men da kl. blev 10:00 i morges, så bankede mor på døren og vi blev tilbudt morgenmad, som vi sagde ja tak til. :)



Efter morgenmaden som stod på brød, youghurt, nutella og cornflakes, tog vi ned på sranden som ikke er mere end 10 meter væk fra os. Vi havde lejet stole og parasoller, for efter at vi alle blev solskoldet den anden dag, måtte vi hellere ligge lidt i skyggen.



Der var overskyet det meste af dagen, men det gjorde dog ingenting for vi blev alligevel brune... bare vent jer derhjemme:D - Utroligt nok blev far rød som en tomat!





Rikke og jeg var også ude i vandet, bølgerne var utrolig store men det var eddermaneme også sjovt! :)
Det var et mærkeligt vejr. Lige pludselig kom der nogle stormvinde som man ser ved Vesterhavet, og det varede ikke længe, så var det atter er stille....



Da vi havde lagt dernede til kl. halv 2, begyndte der pludselig at blæse og vi besluttede derfor at tage hjem og spise frokost.



Efter frokost smuttede vi ned i poolen. Rikke og jeg stod på hænder og hoppede fra kanten. :) bare for sjov skyld! :)



Rasmus som har alt det der med øret, kunne desvære ikke dykke med og brugte tiden med at spænde ben for Rikke og jeg - tak, Rasmus, tak! :D



Ja så gik vi op af poolen og tog bad, gjorde os klar og tog afsted til St. Armands Circle som er Sarasotas svar på Rodeo Drive i Beverly Hills. (det har jeg læst i en bog)



Meeeeen inden vi tog helt afsted til den såkaldte "Circle" - gik vi ned i lobbyen og tog billeder af det store akvarie bag disken. Det er far helt vild med !!!!!



Inde på St. Armands Circle, var
der mange rigtig sjove butikker og flotte butikker og en meget hyggelig stemning overalt. Og der var rigtig mange mennesker.



På en rigtig hyggelig restaurant fik Rikke, Rasmus og jeg fik pizza, mens mor og far fik fisk! :=)




Da vi var færdige med at spise, skulle vi da også lige have lidt dessert. Sorbet is! :)







Da isen kom, ja så var den anrettet i den frugt som isen var lavet af - det så flot ud. Rikke og mor i en appelsinskal og far i en citronskal. Rasmus og jeg i en fersken....



Så da vi var mætte og vores maver lignede gravide, tog vi en tur rundt i Circlen bare for at kigge. Så blev kl. 21:30 og vi tog hjem og nu sidder vi her og hygger! :D'



Håber i har det godt derhjemme.



KNUS Sofie! :)

tirsdag den 26. juli 2011

26. juli - Sarasota

19.30 ringede væggeuret. Vi havde bestemt at vi ville i Fitness til morgen.
Det var der så også andre der havde, men vi fik da forbrændt lidt kalorier, sådan lidt på skift.
Hurtig i bad og morgenmad på hotellet. Vi havde 4 free tickets til morgen mad og trods det skulle vi betale 20 dollar for det sidste medlem af familien. Jow jow - de ved godt hvordan man tjener penge i USA... :-)
Nej OK - de er rigtig søde herovre. Der er ikke det de ikke vil gøre......

Kl. 11.00 dut, checkede vi ud og satte kurs mod Sarasota. 2 timers kørsel - det er jo ingenting. Inden da havde drengene bestemt sig for at besøge et "The Home Depot" (på dansk - byggemarked) og vi piger havde fundet et stormagasin i nærheden, så der blev vi sat af inden de kørte videre.
Og fik da også brugt Dankortet en smule... :-)

Det var tid for at stille GPS'en ind på hoteladressen. Her på hotellet findes ikke family-rooms, så vi har to værelser. Og vi skal altså lige vænne os til, at der ikke er køkken og bordplads og stole nok og service m.m. Vi havde i forvejen bestemt at aftensmaden skulle være Flutes med tomat, løg, ham, mozerella her på værelset, men det er altså svært at skære et løj ud med en plastickniv på en plasticbakke, skulle jeg hilse at sige....
Men trods det - så har vi det hyggeligt og godt og griner af det.
Og nyder livet. For her lige uden for vores vinduer er der kridhvidt sand - og lige der, forenden af sandet, ligger havet og det er helt stille.... Herligt. Nu var der skyer til aften, men jeg er ikke i tvivl om at en synlig solnedgang ville have været flot.

Vi har været på en lille gåtur i området og der var en lille park hvor vi så vaskebjørne og unger og egern. Vilde selvfølgelig, men Sofie fik næsten rørt et egern.

Ja - det er ikke det helt vilde vi har at fortælle idag, men vi har hygget os og nydt ferien. (og plejet vores solbrændte steder - det blev til lidt for meget sol igår :-)

KH Bente

mandag den 25. juli 2011

25. juli - Fort Myers Beach

Fort Myers Beach 2 dag :

Selve planen med besøget i Fort Myers var " strand/pool belejring" og alle mand tog denne opgave 100% alvorligt - der blev slappet af til den store guldmedalje.

Stranden var SUPER og poolen dejlig blandt andet på grund af parasollerne og dertil-hørende liggestole - solen brændte os næsten af på stranden- så det var dejligt at ligge lidt i skyggen - desuden lå Beach baren helt tæt på poolen så ungerne fik Smooties og Bente og jeg en Marguritta longdrink - jow jow - det var bare helt OK !!!















Der var mange kommentarer til pigerne fra " friske drenge og andre interesserede!!

" You must be twins ??" og da de er lige høje og begge har helt lyst langt hår - så kunne det sagtens være sandt - se bare her!!






Nedenfor er der lige et par "snapshots" fra hotellet "by næsten Night" - det er da bare lækre omgivelser ??









Nu er dagen ved at være omme - det har været " EN HÅRD "dag - smile


Skrevet af KaiOve


















søndag den 24. juli 2011

24. juli - Fort Meyers Beach








Godmorgen i det kolde Danmark.


Idag har vi haft det utroligt varmt, nok den varmeste dag indtil videre med 93 Fahrenheit.
Vi startede derfor også dagen med at tage en times tid i swimmingpoolen kl. 10.00 til 11.00 AM. Til trods for vi kun havde lagt en time kunne vi næsten ikke holde ud til at ligge der mere, og var derfor også fint tilfredse med at komme en tur i bad for derefter at køre videre imod vores næste hotel.


Vi forlod dog ikke byen lige med det samme... Pigerne havde nemlig fået øje på en "Macy's" på vej herop, og den skulle vi selvfølgelig lige gøre stop ved inden vi forlod byen. Far og jeg fandt desværre ikke en "Home Depot" - et byggemarked som vi har snakket om at tage ind og se på, så vi blev nødt til at tage med pigerne ind i butikken. Dog fik far alligevel købt lidt i form af et par nye badebukser, og så selvfølgelig pigerne som købte smykker samt creme. Pigerne mente ikke de havde tid nok til at købe mere, selvom vi havde været derinde i en halvanden time... Men det var fars pengepung nok glad for :)


Derefter kørte vi så videre til Ford Meyers Beach, som tog omkring en halvanden time at komme til. Her var der også så varmt, at vi knap nok kunne holde ud til at være udenfor, hvilket også medførte vi hurtigt søgte tilflugt inde i hotellet. Der gik dog et stykke tid inden vi kunne få nøglen, så vi valgte at tage det næsten obligatoriske besøg ind i Publix for at handle lidt ind til aftensmaden og til næste dag.


Da vi havde fået fat i nøglen - eller rettere sagt 5 styk armbånd som vi skulle bruge til at låse os ind med, gik vi op til vores "Strandvilla". Mor var lidt bekymret for hvordan det ville komme til at se ud, men det vidste sig at være en super strandvilla, med rigtig god udsigt ud til vandet.


Efter vi havde spist vores lasagne, som vi havde købt, så vi solnedgangen fra vores strandvilla, hvilket vi ikke har haft mulighed for de andre dage, så det var bestemt et dejligt syn. Samtidig var varmen ved at blevet hel perfekt til at sidde ude i. Nu skal vi til at hygge os med en film vi købte i dag i Publix, hvilket vi ser frem til.


Det var alt fra idag Hilsen famillien Hoffmann


Skrevet af Rasmus
































































lørdag den 23. juli 2011

23. juli 2011 - Key West til Naples


Godmorgen derhjemme i Danmark. Endnu en dag er gået her i Florida. Vi sidder
lige nu på et hyggeligt hotel i Naples - på Golfkysten. Rasmus, Rikke og Sofie spiller kort, KaiOve læser og jeg får styr på bloggen :-)

Dagen startede med en dukkert i poolen på Key West. Der var allerede hot hot fra morgenstunden. Efter udtjekning kørte vi direkte til Southernmost Point. Det aller sydligste punkt i USA. En Bøje med sorte, røde og gule striber. Der er kun 90 miles til Cuba og det er et must at få et billede af familien lige netop der, når man er på Key West. Det kunne man også se på den kø der allerede var der kl. 10.30 - det tog lang tid inden vi kunne komme til at få taget "vores" billede.


Ikke langt derfra ligger Ernest Hemingways hus (museum) 12 dollar pr. mand - pyh de tjener penge på meget her i USA, Men OK - det skulle vi selvfølgelig se - (måske mest mig - har læst en bog fra Key West om Ernest og Cuba...) Ernest Hemingway boede i huset i ti år i 1930´erne hvor han skrev en række af sine store romaner, på balkonen på 1. sal.
Hemingway var vild med katte og han fik en kat af en kaptajn. Den var udstyret med 6 tæer pr. pote. I huset idag, kan man ikke gå mange meter uden at der ligger en kat og snorker i en stol - under et træ o.sv. Og det siges at det er efterkommere efter kattene fra 30´erne, da en del af dem stadig har 6 tæer.
Det var faktisk lidt sjovt at se disse kattes poter. Pigerne incl. mig selv kunne ikke dy os for at gå at kæle for alle kattene - de er så søde. Og jeg tror vi nåede at kæle for 20 stk af forskellig art og farve....
Haven var virkelig flot. Masser af hyggekroge - flotte planter og blomster. KaiOve og jeg sugede en masse ideer til os. :-)


Efterhånden blev kl. 12.00 og det var tiden at sætte GPS i retningen nordpå, da vi havde 242 miles foran os. Kursen var Naples på Golfkysten, og med 45 - 55 miles i timen, tager det altså et godt stykke tid. Heldigvis var der ikke så meget trafik i vores retning, så det gik godt.

The Keys - som strækker sig fra Key Largo i Nord og Key West i syd er en række af ca. 400 øer, som er bundet sammen af et kæmpe vejprojekt. Ca. midt på, kommer vi til Seven Mile Bridge - Broen som er ca. 11 km lang. Der er flot udsigt med azur blå vand som dog er forstyrret af de rustne rester af en gammel jernbaneforbindelse. Der kørte tog frem til 1935, hvor en orkan lagde ruten i ruiner. For begge ender af Seven Mile Bridge kan man gå ud på den gamle bro som går under verdens længste fiskemole (det skrev KaiOve vist også igår) og det er ganske rigtig - vi så rigtig mange som fiskede idag. Og de trak fisk ind i stor stil.
Og der var varmt... 35 grader kom temperaturen op på. Så vi gik hurtigt tilbage til bilen igen. Der er ganske behageligt....

På vejen blev der også tid til besøg på Mc Donalds - Burger og is, så vi kunne klare resten af turen. 6½ time på vejen - De sidste 89 miles gennem Everglades. Og DER er alså kun træer, buske og siv så langt som øjet rækker - og så vejen selvfølgelig. Det kan godt blive lidt ensformigt. Det eneste gode ved den tur var, at vi over halvdelen af vejen måtte køre 60 miles i timen :-)
Og vi snakkede også om at det vil være rigtig skidt hvis vi punkterede el. lign derude i ingenmandsland, mellem aligatorer og pantere. Ja pantere - I læste rigtig - Det troede vi heller ikke.....
Da vi nåede hotellet - skiftede vi hurtigt til fitnesstøj og indtog fittneslokalet. Det trængte vi vist alle til efter 7 dage, med noget godt mad og ingen motion......
Poolen blev også afprøvet og nu er det vist snart ved at være sengetid, så vi kan være klar til en ny dag i morgen.....

Bente





















































fredag den 22. juli 2011

22. juli - Key West

Tidlig fredag morgen - øhhh, måske ikke helt så tidlig som planlagt - smile
der var et par unge mennesker som havde mere end svært ved at få "øjn" denne morgen!!

Men der var afgang fra Miami kl 11.15 mod det berømte Key West og GPS'en viste trofast vej - helt som sædvanligt - det hjælper meget at vi nu har fundet ud af hvordan den bruges - faktisk er den slet ikke så dårlig smile :)

Der var meget trafik på vejene og med over 180 miles til vort nye hotel blev de nye elektroniske hjælpemidler brugt flittigt i den lange køretid og her i "Apple højborgen USA " kom vore mange Iphones og IPad's rigtig til deres ret !!







På vejen til Key West centrum gjorde vi holdt på en af de mange små Ø'er som den lange vej derud kører igennem og vi fik en dejlig "dagens fisk" på en restaurant (City of Key Colony Beach) direkte ud til havet - på forespørgsel vi fik oplyst at det var Dolphin altså Delfin men det viste sig at være en mere almindelig fisk - vi var nok alligevel ikke helt parat til at spise vore venner fra tidligere :)

Der var en fantastisk udsigt til flot flot lyseblåt vand til begge sider og der var naturligvis en hel del både i vandet og rigtig mange, nød ud over det lækre vand & solen, også muligheden for at få gang i fiske stangen - det siges at der her findes verdens længste fiske mole - og DET tror vi gerne!!

Vi fandt hurtigt vort "nye hjem" på Hyatt Vacation Clup - det viste sig at være et rigtigt lækkert Hotel med et stort "Family room" som var flot og luxusiøs indrettet - pigerne mente at her kunne vi fint blive et par dage - men sådan er vort "program" ikke smile


De sprang lynhurtigt i boblebadet - det var ikke til at modstå!!!
for vi skulle ud og spise Italiensk
og det blev en rigtig god oplevelse - vi er nu så mætte at vi næsten ikke kan røre os !!

Mere nyt i morgen hvor vi vil rundt på øen. - Hilsen Kaiove og Co.