.. men i hvert fald, hej med jer.
Endnu en dag er forbi her i Miami, og den har bestemt ikke været mindre spændende end alle de andre dage.
Vi vågnede alle sammen - ifølge far - MEGET sent, nemlig kl. 9.00. Men efter at have stået tidligt op flere dage i træk, var det nu tiltrængt.

Vi startede morgenen med at spise morgenmad efterfulgt at en tur i poolen, hvor der blev svømmet baner i lejlighedens enormt lange pool (80 m). Efter blot en tur frem og tilbage ryger pulsen helt i vejret, og det blev derfor ikke til mere end 5-6 baner. Der blev også tid til lidt solbadning i poolens enormt dejlige liggestole, som mest af alt minder om en dobbelt-madras.
Herefter kørte vi til Hollyday Everglades Park i Fort Lauderdele (ca. 45 min.), hvor vi sejlede blandt aligatorer. Det var noget af en oplevelse at se aligatorer så tæt på. Desuden havde vi en noget spøjs guide - en rigtig texasianer cowboy - som ikke kun gav os en vild sejltur gennem sumpen(mor var glad for, at hun havde fået en plads midt i båden), men også fortalte tusindvis af røverhistorier om hans tidligere oplevelser med aligatorer. På sejlturen fik vi også et glimt af den flotte sump.




Efter sejlturen så vi et show, hvor en guide lavede en masse numre med aligatorene - et af numrene gik ud på, at han skulle holde aligatorerens mund åben med kæben, som i også kan se på billedet.
Sofie fik endda (mod betaling) også lov til at holde en lille baby aligator - som nu alligevel var noget stor og tung :)

Vi kørte herefere hjem til vores lejlighed i Miami. Her klædte vi hurtigt om, og bevægede os ned til et marked med en masse butikker. Vi piger gik ind i den ene butik efter den anden, imens drenge utålmodigt ventede udenfor. Da klokken blev 20.30, og vi stadig ikke havde fået aftensmad, mente vi at nu var det tid til at gå hjem igen. Aftensmaden var færdig 21.30 - det er skønt at have ferie :)
Vi har en pragtfuldt vejr her i Miami. Det starter altid ud med flot blå himmel og sol og varme. og hen på eftermiddagen trækker det op til torden som varer en times tid med helt vild meget regn. Derefter klarer det igen op og vupti, så er der sol og varme og tørt i løbet af no time... Super. Temperaturen ligger omkring de 30 grader hele tiden, så det er til at holde ud.
Jeg håber i har det skønherligt hjemme i Danmark, for det har vi i hvert fald her!
Farvel for denne gang :)
Skrevet af Rikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar