
Godmorgen derhjemme i Danmark. Endnu en dag er gået her i Florida. Vi sidder
lige nu på et hyggeligt hotel i Naples - på Golfkysten. Rasmus, Rikke og Sofie spiller kort, KaiOve læser og jeg får styr på bloggen :-)
Dagen startede med en dukkert i poolen på Key West. Der var allerede hot hot fra morgenstunden. Efter udtjekning kørte vi direkte til Southernmost Point. Det aller sydligste punkt i USA. En Bøje med sorte, røde og gule striber. Der er kun 90 miles til Cuba og det er et must at få et billede af familien lige netop der, når man er på Key West. Det kunne man også se på den kø der allerede var der kl. 10.30 - det tog lang tid inden vi kunne komme til at få taget "vores" billede.


Ikke langt derfra ligger Ernest Hemingways hus (museum) 12 dollar pr. mand - pyh de tjener penge på meget her i USA, Men OK - det skulle vi selvfølgelig se - (måske mest mig - har læst en bog fra Key West om Ernest og Cuba...) Ernest Hemingway boede i huset i ti år i 1930´erne hvor han skrev en række af sine store romaner, på balkonen på 1. sal.
Hemingway var vild med katte og han fik en kat af en kaptajn. Den var udstyret med 6 tæer pr. pote. I huset idag, kan man ikke gå mange meter uden at der ligger en kat og snorker i en stol - under et træ o.sv. Og det siges at det er efterkommere efter kattene fra 30´erne, da en del af dem stadig har 6 tæer.
Det var faktisk lidt sjovt at se disse kattes poter. Pigerne incl. mig selv kunne ikke dy os for at gå at kæle for alle kattene - de er så søde. Og jeg tror vi nåede at kæle for 20 stk af forskellig art og farve....
Haven var virkelig flot. Masser af hyggekroge - flotte planter og blomster. KaiOve og jeg sugede en masse ideer til os. :-)


Efterhånden blev kl. 12.00 og det var tiden at sætte GPS i retningen nordpå, da vi havde 242 miles foran os. Kursen var Naples på Golfkysten, og med 45 - 55 miles i timen, tager det altså et godt stykke tid. Heldigvis var der ikke så meget trafik i vores retning, så det gik godt.

The Keys - som strækker sig fra Key Largo i Nord og Key West i syd er en række af ca. 400 øer, som er bundet sammen af et kæmpe vejprojekt. Ca. midt på, kommer vi til Seven Mile Bridge - Broen som er ca. 11 km lang. Der er flot udsigt med azur blå vand som dog er forstyrret af de rustne rester af en gammel jernbaneforbindelse. Der kørte tog frem til 1935, hvor en orkan lagde ruten i ruiner. For begge ender af Seven Mile Bridge kan man gå ud på den gamle bro som går under verdens længste fiskemole (det skrev KaiOve vist også igår) og det er ganske rigtig - vi så rigtig mange som fiskede idag. Og de trak fisk ind i stor stil.
Og der var varmt... 35 grader kom temperaturen op på. Så vi gik hurtigt tilbage til bilen igen. Der er ganske behageligt....
På vejen blev der også tid til besøg på Mc Donalds - Burger og is, så vi kunne klare resten af turen. 6½ time på vejen - De sidste 89 miles gennem Everglades. Og DER er alså kun træer, buske og siv så langt som øjet rækker - og så vejen selvfølgelig. Det kan godt blive lidt ensformigt. Det eneste gode ved den tur var, at vi over halvdelen af vejen måtte køre 60 miles i timen :-)
Og vi snakkede også om at det vil være rigtig skidt hvis vi punkterede el. lign derude i ingenmandsland, mellem aligatorer og pantere. Ja pantere - I læste rigtig - Det troede vi heller ikke.....
Da vi nåede hotellet - skiftede vi hurtigt til fitnesstøj og indtog fittneslokalet. Det trængte vi vist alle til efter 7 dage, med noget godt mad og ingen motion......
Poolen blev også afprøvet og nu er det vist snart ved at være sengetid, så vi kan være klar til en ny dag i morgen.....
Bente
Ingen kommentarer:
Send en kommentar