tirsdag den 19. juli 2011

d. 19 juli - delfiner - Key Largo




Hej allesammen!

Idag, stod vi op kl. 08:00 (dvs. jeg - Sofie, morgen menneske stod op kl. 07:00) Men vi stod op til en dejlig solskins dag, med vores dejlige udsigt!

Kl. kvart over 10, tog vi vores lækre, smækre Mercedes med på en køretur til Key Largo...

Hvad vi ikke lige havde regnet med, var at trafikken/vej arbejde, gjorde at vi blev lidt forsinket. Det gjorde heldigvis ikke noget! :D

Da vi endelig ankom til Key Largo's dolphin plus center, stod Rasmus, Rikke og jeg klar til at komme i vandet. Der var en af trænerne som forklarede hvad vi skulle gøre nede i vandet, og hun forklarede også om delfinen generalt.

Efter en halv times lektion, så var vi klar til at klæde om og komme i vandet. Vi blev delt ind i hold. Rasmus, Rikke og jeg fik delfinen Jessica, og delfinen Zoe, Mor og datter, Jessica er 28 år og lille Zoe er 1 år. De var bare så søde!<3

Vi var i vandet i omkring 20 minutter (vi kunne godt have brugt længere tid!) hvor delfinerne lavede tricks. Vi blev skubbet i fødderne, og der blev danset og hoppet. Delfinerne blev også aet og kælet for, det var det bedste indtil videre på turen. En oplevelse man ikke bare lige glemmer!

Efter vi var kommet op ad vandet, og havde fået skiftet tøj, kørte vi hen på en lille restaurant og fik pizza. (De propper ufatteligt meget ost på de pizza'er herover) Efter en mættende frokost, tog vi turen hjem til Miami igen. Inden vi nåede hele vejen hjem, kørte vi lige et smut ind på supermarkedet, og fik købt lidt ind til aftensmad og sådan..

Da vi så endelig kom hjem tog Rasmus, Far, Rikke og jeg en dejlig dypper i vores overlækre pool. Rikke og jeg tog lige 18 baner! - så har man lov til at spise lidt mere usundt her til aften :D

Men da vi kom op fra den dejlige dypper smuttede Mor, Far og Rikke ud på en gåtur langs skyskraberne, hvor vi fik nogle dejlige billeder at kigge på. Der er bare flot her i Miami.!!

Nu hænger vi bare ud og nyder varmen, inden vi smutter i seng, for vi skal tidligt op imorgen.. allerede kl. 06:30.......

I må have det godt derhjemme i Danmarks dejlige gråvejr :)

Knus Sofie!<3








Ingen kommentarer:

Send en kommentar